Henover sommeren har jeg eksperimenteret med at farve garner i farvesupper lavet af avokado. Et farveeksperiment der blev mere og mere fas...
Det er selvfølgelig en smagssag, om man foretrækker at farve med planter eller med syntetiske farver. Syntetiske farver er nok nemmere at bruge, de giver nogle flotte resultater, og det er sikkert …
Henover sommeren har jeg eksperimenteret med at farve garner i farvesupper lavet af avokado. Et farveeksperiment der blev mere og mere fas...
Henover sommeren har jeg eksperimenteret med at farve garner i farvesupper lavet af avokado. Et farveeksperiment der blev mere og mere fas...
Hvem kunne have gættet, at avokado kan farve lyserødt? Vi guider dig til at få de bedste resultater med plantefarvning.
Dette er min grundopskrift for plantefarvning med røde løgskaller. Samme fremgangsmåde bruger jeg i øvrigt også med birkeblade, hasselblade, rejnfan og duftløs kamille. Grundopskrift: 100g uldgarn,…
Der bliver plukket masser af lyng 900 gr. Som skal bruges til at farve uldgarn. Kurven er fuld, og jeg er stolt, ingen hugorme i lyngen. Lyngen bliver vejet. Der skal bruges 100-150 gr plante til 50 gr uld. Jeg vælger at koge en farvesuppe for at undgå at blomsterne væver sig ind i garnet. Dvs. Jeg sier vandet fra efter 11/2 times kogning. Så fandt jeg også rejnfan, de bliver også plukket med henblik på at farve uldgarn. 1300 gr. Blev det til. Godt gået. Man kan bruge hele planten, eller brugen enten den grønne eller gule del afhængig af hvilen farve man ønsker. Jeg vælger hele planten. Så er suppen færdig. Billede af rejnfan i gryden. Uldgarnet gøres klar. Hver bunke vejer 50 gr. Hver bunke får 4 brune snor på så garnet ikke filtre under omrøring. Der skal bejdes med 20% alun for at bevarer farven og farven bliver klarer. Garnet varmes til 90 grader i 1 1/2 time. Garnet skylles. Det er vigtigt at garnet og farvesuppen har samme temperatur inden indfarvningen går igang ellers udelægges garnet. Venter på farvesuppen. Så er 3 farvesupper klar. Lyng, rejnfan og grå bynke. Lyngen er færdig, flot gul karry farve. Når garnet er farvet vaskes det i sæbespåner og efterfølgende skylles i rent vand. Husk samme temperatur. Garnet rulles i bolde. Øverst lyng, den grønne er grå bynke og den sidste rejnfan som har en grønlig skær.
Farvningen med de sorte bønner gik over al forventning. De kunne trække fire bade – måske også et femte, men den ville være blevet meget lys, så det ville jeg ikke bruge garn på. Det ramte ret præc…
Havde i uge 31 besøg af den altid dejlige Asli. Hendes forældre bor ikke så langt fra vores nye hus, og det føles som et stort privilegium, at hun ganske tit er på besøg i det vestjyske. Asli har foruden en stor afhængighed til mine farvede garner (hvilket jeg syntes er helt fantastisk), også fået hul på det at plantefarve. Det var derfor nærliggende, at vi skulle farve når hun var på besøg en hel dag. Asli havde forinden skrevet, at hendes faster havde et stort valnøddetræ, og om de måske var noget, der kunne farves med (de giver nemlig utrolig meget farve fra sig, hvilket kan ses, når man laver kryddersnaps med nødderne i juli/august). Så sagt, så gjort - Asli hentede en stor spand nødder og blade fra træet på Fyn. En stort overdådighed, idet det er næsten umuligt at få valnøddetræer til at gå her i vest. Her er fremgangsmåden for farvning med friske valnødder og blade: Garn og materialer til farvningen findes frem - Asli arbejder med garnvinden, og jeg har fundet gasgruekedlen frem. Først bundes garnet med 3 runder garn, således at det ikke filter under farvningen. Garnet lægges i blød forud for farvningen, således at man får en jævn indfarvning. Man behøver ikke bejdse garnet når man farver med valnød, idet de indeholder utrolig meget garvesyre, som gør at farven sætter sig godt fast i garnet. Så det er en af de nemmere farvninger, idet man kan skære en af processerne væk. Det er jo altid rart. De smukke friske valnødder kan nydes lidt inden de klippes i stykker - de dufter helt utrolig skønt og krydret. Vi farvede både med friske nødder, og med bladene fra træet. Der er godt med farve i begge dele, dog giver bladene en lidt lysere nuance end selve nødderne. Derefter skal alle valnødderne klippes/skæres i mindre stykker. Her kan kraftigt anbefales at bruge handsker - der er utrolig meget garvesyre i nødderne (hvilket er det, som giver farven). Dette farver dine hænder, og kan give svie i rifter og tør hud. Se længere ned hvordan hænderne kommer til at se ud, hvis man ikke bruger handsker. Man kan med fordel bruge en havesaks til dette arbejde, og i den forbindelse er det vigtigt at sige, at man skal plukke valnødderne i perioden slut juli start august - før de danner en hård skal, og derfor er svære at klippe/skære over. Her ses hvorledes nødderne ser ud indeni - selve skallen på nødden er så småt ved at blive dannet. Sådan så min hånd ud undervejs i projekt - klip-nødderne-over. Og den blev kun mørkere i løbet af dagen. Så husk handsker! Når nødderne er klippet over puttes de gryden, og koges i et stykke tid. Stille og roligt bliver vandet brunligt, og man kan nu putte garnet i. Lad garnet og farvevandet kommer op i temperatur - til ca. 90 grader, og lad det blive der i godt 1 times tid. Lad derefter garnet køle af i farvegryden. Farveresultatet på min hænder taler næsten for sig selv - valnødder giver meget farve. Jeg har pt. ikke fået fotograferet selve garnet, og lover at gør det snarest, så I kan se vores resultater.
Sidste år farvede jeg også grønt med tagrør. I år blev det ikke til en så stor portion, til gengæld fik jeg testet med syre, base, tin, kobber, jern, restbad og på grå. Det gav en fin variation ove…
Det er selvfølgelig en smagssag, om man foretrækker at farve med planter eller med syntetiske farver. Syntetiske farver er nok nemmere at bruge, de giver nogle flotte resultater, og det er sikkert …
Weekend byder på mange herlige ting, og denne er ingen undtagelse. Jeg har været hjemmefra i 10 dage, og det har været så dejligt at komme h...
Mælkebøtterne står som små fine lysende sole både på markerne og såmænd også i min græsplæne... Jeg elsker dem og synes gerne de må være...
Plantefarvningen har ligget stille nogen år - jeg har egentlig TEMMELIG meget garn på lager, og jeg har haft gang i så mange andre ting. Men så læste jeg et sted, at Louise (een af pigerne bag g(uld)) skulle ud efter kruset skræppe til farvegryden. Den plante kendte jeg ikke; men det gav god anledning til at komme ud og kigge efter den, og den står overalt i grøftekanterne her hos os. Jeg fik plukket en posefuld og fik farvet 200 g gråmeleret geelong/cashmere - som blev solgt før det var tørt. Afsted igen - denne gang plukkede jeg flere kg blade og fik kogt en kraftig farvesuppe. Foreløbig har jeg farvet 300 g garn i 1. bad, 200 g i 2. bad og 100 g strømpegarn i 3. bad. Og der er stadig farve i vandet!!!! Jeg lavede desuden en indigo stamkype igår, så når jeg en dag har god tid (og har fået vundet en masse garn i fed), skal der farves blåt her på matriklen - og det bliver også sjovt.
Det er selvfølgelig en smagssag, om man foretrækker at farve med planter eller med syntetiske farver. Syntetiske farver er nok nemmere at bruge, de giver nogle flotte resultater, og det er sikkert …
Er was een tijd dat ik mijn dochters nog kon vermaken met het versieren van cupcakejes. En uit die tijd stamt ook een ruim assortiment potje...
Der bliver plukket masser af lyng 900 gr. Som skal bruges til at farve uldgarn. Kurven er fuld, og jeg er stolt, ingen hugorme i lyngen. Lyngen bliver vejet. Der skal bruges 100-150 gr plante til 50 gr uld. Jeg vælger at koge en farvesuppe for at undgå at blomsterne væver sig ind i garnet. Dvs. Jeg sier vandet fra efter 11/2 times kogning. Så fandt jeg også rejnfan, de bliver også plukket med henblik på at farve uldgarn. 1300 gr. Blev det til. Godt gået. Man kan bruge hele planten, eller brugen enten den grønne eller gule del afhængig af hvilen farve man ønsker. Jeg vælger hele planten. Så er suppen færdig. Billede af rejnfan i gryden. Uldgarnet gøres klar. Hver bunke vejer 50 gr. Hver bunke får 4 brune snor på så garnet ikke filtre under omrøring. Der skal bejdes med 20% alun for at bevarer farven og farven bliver klarer. Garnet varmes til 90 grader i 1 1/2 time. Garnet skylles. Det er vigtigt at garnet og farvesuppen har samme temperatur inden indfarvningen går igang ellers udelægges garnet. Venter på farvesuppen. Så er 3 farvesupper klar. Lyng, rejnfan og grå bynke. Lyngen er færdig, flot gul karry farve. Når garnet er farvet vaskes det i sæbespåner og efterfølgende skylles i rent vand. Husk samme temperatur. Garnet rulles i bolde. Øverst lyng, den grønne er grå bynke og den sidste rejnfan som har en grønlig skær.
Kender I Pinterest? Det er skræmmende, så meget tid man (jeg) kan bruge på at surfe rundt i alle de mange pins og få masser af gode ideer. Som i enormt mange – nogle blíver gemt på egne ‘opslagstav…
Rababer er en af de planter man kan farve med, uden brug af bejdse. Så har man lidt for mange, er det bare at putte dem i farvegryden. De giver en olivengrønlig farve på gråt garn.
Sorte bønner farver smukt blåt. Uglemor elsker blåt, og derfor elsker hun også at farve med sorte bønner. Opskrift: 3 gange så mange bønner som man har stof/garn. Vand, så det dækker, lad stå i 3 døgn og rør i det af og til, sidste gang efter to døgn. Efter 3 døgn hældes det farvede vand forsigtigt fra, og det bejdsede, våde garn tilsættes. Jeg stopper for det meste bare garnet ned til bønnerne, i stedet for at hælde fra, det gør ingen forskel synes jeg. Det står så atter tre døgn, så tages garnet op og skylles. Efter et døgn kommer Uglemor for det meste et ekstra bundt garn i vandet, det bliver lysere, men passer smukt til det første bundt.Når skyllevandet er klart, skylles sidste gang med en smule eddike i skyllevandet. Bemærk hele processen foregår koldt hvis det varmes op, bliver farven u-bådsblå, stålgrå eller hvad vi nu skal kalde den farve. Farven er ok lysægte op til et år, men kan ikke tåle varm vask, så kold vask i hånden - kun. Forskellige portioner bønner giver forskellige resultater. De kan gro i Danmark, så hvis man finder nogen, der farver godt, skal man endelig dyrke dem i haven. Det gør jeg selv, og dem jeg dyrkede sidste år, farver lige så godt som de oprindelige bønner fra Kina. Vanter strikket med bønnefarvet alpaccagarn. Hvis man kigger godt efter, kan man se, at der er to forskellige blå farver Mittens in stranded knitting using bean dyed wool. A closer look may reveal two different blues. English consists in excerpts from my posts in dyeing communities. All on dyeing blue with black beans: In all my experiment simmering, boiling and so on will give a more grey-blue (slate blue/steel blue) than the cold soak. I just tuck beans and yarn, mordanted with alum, in a pot, pour on tap water and stir from time to time for 3 days. The result is more dependant on the beans than on the yarn, as long as it is scoured. I never, to the best of my knowledge, use superwash. After washing in soap suds I rinse in water. The last time, when no more bleeding occurs, I add a dash of Acetic acid. and I never saw any colour change that way. I tried washing some of my “bean-blue” knittings in machine at 40 C - it faded quite a bit (and will eventually wash out), but the tests in my sunlit window show almost no fading from October 2010 till summer 2011, but then it faded rather much. 3 parts beans to 1 part wool; soak beans for 3 days, add wool soak for 3 more days, rinse wool and use ;) Bønnefravet garn. Fra højre mod venstre: 1 dag i bønnevand, 3 dage i bønnevand, gult garn (lugtløs kamille) 2 dage i bønnevand; Småkogt hvidt og gult (lugtløs kamille) - (de grønne er grønnere i virkeligheden) Small test run l to r: 1 day in beans - 3 days in beans - scentless mayweed overdyed with beans 2 days. Simmered white and yellow (scentless mayweed).
Kesän värit olivat esillä Varkauden museoiden teemaillassa. Lankakakussa tulikin hyvin esille kasvivärjäyksen laaja väriskaala. Kirjoitan ta...
Et sikkert høsttegn her i huset, er at det begynner å lukte rare ting fra kjøkkenet. Enten det er avokadorester som samles opp i...
Visit the post for more.
Indfarvning med kaffe
I’m so excited to share with you my 2nd tutorial using Koolaid to dye yarn and this time it’s SPECKLES! Speckles are so popular in the indie dyeing world right now. You can achieve this…
Jenny Sweater strikkes rundt nedenfra og opp i smockstrikk med raglanfellinger. Bol og ermer strikkes hver for seg, hvoretter de samles på samme rundpinne, og bærestykket strikkes. Halsen strikkes frem og tilbake på pinnen, og halsutskjæringen formes ved at det løpende felles masker. Halskanten strikkes på til slutt ut fra opplukkede masker.Strikk en prøvelapp for å kontrollere strikkefastheten din før du går i gang.StørrelsesguideJenny Sweater bør ha en bevegelsesvidde (positive ease) på ca. 19 cm i forhold til ditt bystemål. Størrelsene XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) svarer til et bystemål, målt på egen kropp, på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) cm. Målene på den ferdige genseren er angitt på forsiden av oppskriften. Mål deg selv før du går i gang med å strikke, for å vurdere hvilken størrelse som vil passe deg best. Dersom du f. eks. måler 90 cm rundt om bysten (eller det bredeste sted på din overkropp), bør du strikke str. S. En genser i str. S har overvidden 109 cm og vil i nevnte eksempel gi en bevegelsesvidde (positive ease) på 19 cm. Dersom du ligger mellom to størrelser, anbefales det å velge den minste størrelsen, da smockstrikk vil vokse litt i bruk.Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL)
One of my favourite plants to dye with in the spring is the stinging nettle – it’s one of the plants I most look forward to. The leaves give me a soft grey-green hue at this time of year (maybe you get a slightly different colour?) – the colour just feels so fresh and “alive”...
