I takt med at der i efteråret efterhånden skrues mere og mere ned for den fysiske haveaktivitet, drejes der for manges vedkommende over på det, der kan kaldes den `indre have`. En tilstand, der er forbundet med de drømme og tanker vi kan have omkring haven. Den indre have gror i sindet og næres af fantasien, og hen over vinteren kan den antage anselige dimensioner i takt med at drømme og ideer tegner nye fantastiske bede for det indre øje, og fylder den indre have op med stor frodighed og skønhed. Jo længere vi bevæger os ind i den indre have, des mere virkelighedsnær synes den at forekomme, og en begyndende påvirkning af sanseapparatet træder i funktion - mærker man ikke rosernes duft, lysets spil over stien, der strækker sig dybt ind i haverummet, og omkring os hører vi fuglenes sang - solsorten måske? Alt er fredfyldt og bærer kimen til indre harmoni. Vinteren er den bro, der forbinder to somre og efterhånden som vinteren på sin langsommelige måde skrider frem, trænger forventningerne og længslen efter det nye forår og sommer sig på. Nu må man være saglig, fantasierne tøjles, så man kan forholde sig helt konkret til havne derude og indse, at den har sine begrænsninger. Når den indre have næres af sindet og man har erkendt, at der er en sammenhæng mellem de to ting, må den fysiske have også kunne påvirke sindet. Og nyere forskning viser da også, at grønne haverum kan virke lægende på depression, stress og udbrændthed. At roen og det afslappende i de fredfyldte grønne omgivelser er gavnlig for det menneskelige sind. Det kan være godt ind imellem at sætte sig og reflektere over tingene, ja, ligefrem sidde så længe, at man begynder at kede sig. Kedsomhed kan være sundt, for med den åbnes der ofte op for de kreative idéer. Madonnaen som vi fandt på loppemarkedet i Paris, stod i mange år inde på en glashylde, indtil jeg havde den rette sten som sokkel, så var det jo bare at kombinere de to ting sammen med et fad vand. En møllesten med sit hul i midten gav anledning til denne lille installation. En frostsprængt krukke så interessant og lidt dramatisk ud, og så var de ikke langt til at anlægge en lille have. En Hedera helix blev i tide stammet op, og hjulpet gennem et hul i en hegnspæl. Den blev klippet lidt i kugler, og sådan stod de to ting sammen i mange år, indtil hegnspælen gik til. Nu står Hederaén andet steds i haven. Den flækkede sten fandt vi i en grusgrav. Den blev ret hurtig til en burger med løg, og har vist sig langtidsholdbar. Det med grydeskeer som skilte i krydderurtehaven var ret nærliggende. Gruppen af formklippede cotoneaster blev til ved eksperimenterende leg. Idéen med nedfældede vandsten i stierne opstod på en tur langs stranden, hvor en hulsten oppe på stranden vendte således, at den var blevet fyldt med vand, og det så bare smukt ud. Og så var det blot et spørgsmål om at finde nogle flere. Bonsaihylderne blev til ved et naturligt behov. At jeg så efterfølgende fandt ud af at bruge den til bakker med fuglefoder i vinterhalvåret, var en ekstra gevinst. Vi har haft megen glæde ved at finde sten og anvende dem i forskellige sammenhænge. Jernurnerne var malet hvide, da Inger fandt dem hos en marskandiser. Med den sorte maling faldt de bedre ind i havens helhed. Rosen, der vokser i den er Tommelise. Almindelig lærk, Larix decidua i hjemmestøbt krukke. Vi faldt for de små fugle af billedhuggeren Jørgen Glud. En lille dam i en nedfældet metalbeholder 40x40x40 cm.. Her lever også en frø og vi tror, at det er den samme, der kommer sommer efter sommer. Naturens eget kunstværk. Haven er et af de steder, hvor de kreative idéer kan spire og gro.